... for
belønningsbaseret træning
Nu har der i det sidste været meget fokus på
træningsmetoder, adfærdsproblemer og hundevelfærd som følge af en vis persons
optræden på TV og til et besøg her i DK til maj. (Og ikke et ord mere om det!).(
Jeg tror ikke nogen kan være så meget i tvivl om hvad jeg står for som
Canis-instruktør. Og er du det, så klik ind på Canis.dk om hundeskolen.)
Derfor synes jeg det er værd at tænke lidt over hvad der
skal til for at få succes med belønningsbaseret hundetræning. Jo, hvis man vil
undlade at bruge ubehag (i daglige tale straf) på sin hund for at korrigere
dens adfærd, ja så må man blive specialist i at belønne. Så det første skridt i
den retning er at DU SOM HUNDEEJER LÆRER DIG AT BELØNNE DIN HUND PÅ EN MÅDE SOM
GIVER EFFEKT FOR DEN ADFÆRDSÆNDRING DU ØNSKER – altså at hunden vil modtage den
belønningsform du tilbyder.
Det er fuldstændigt korrekt – som mange andre instruktører
end mig påpeger - at belønningsleg afgjort er noget der kan læres. Vi kan opnå
MEGET bedre træning ved at lære hunden at lege. Og der kan faktisk OGSÅ gøres
noget for hunde som ikke er så madglade for at blive mere interesseret i
madbelønning. Og jeg mener klart at vi som hundeejere må tage denne opgave på
os!
MEN når det så er sagt, så mener jeg absolut også at
OPDRÆTTERNE burde skele lidt til dette – uanset hvad for en hunderace vi taler
om og uanset om hunden skal være konkurrencehund eller ej.
ALLE hunde har brug for en eller anden form for
træning/læring af almindelige hverdagsting (såvel som vi er nogen der ønsker os
en Ferrari på konkurrencebanen). Og nu har vi der dyrker hundesport helt
sikkert mere træningsinteresse end fru Jensen der køber sig en familiehund, og
som ikke køber den med andet formål end en ledsager på skovturene. Vi som
træner målrettet, skal nok få arbejdet med belønningsinteressen, og vi har også
stor fokus på dette når vi køber hund! Men hvis fru Jensen får fat i en hund
som ikke har den store madglæde og som glor forundret når en bold triller
henad jorden – så får hun det lidt svært når hun skal til at lære den at komme
når hun kalder hvis der er mange forstyrrelser tilstede – eller hun gerne vil
have den med på ture i byen, på camping etc. og den her meget gerne skulle
kunne gå pænt i snor. Hvis det er svært at belønne hunden, og der virkelig skal
lægges meget arbejde i dette – hvor meget tror du så Fru Jensen får trænet med
Fido? Og hvis hun får problemer med Fido fordi hun ikke får trænet – hvem taber
så her? Det gør BÅDE fru Jensen OG Fido.
Jeg kunne ønske mig opdrætterne havde fokus på dette for der
er afgjort OGSÅ tale om en medfødt faktor. Det er 100 gange SJOVERE og NEMMERE
at træne med en hund der synes at kong er gud – uden at jeg skal lægge måneders
arbejde i dette før jeg overhovedet kan få noget ud af træningen . Og hvis det
er sjovt og nemt at træne med hunden fordi den er nem at belønne – så får du
også gjort det! Hunde som er svære at belønne, kræver meget dygtige trænere! De
kræver meget mere omhyggelig planlægning af træning osv.
Men hvis opdrætterne skal avle målrettet på dette, må de
kende deres avlsmateriale = selv træne med avlshundene + få dem
mentalbeskrevet.