Til forret bruger jeg omtalte ”Polpette” i teske-størrelse
(se andet sted her) – nedsmeltede løg (kommer senere), peberfrugtsalat og et
glas frizzante mmmmm.
Hovedret til 2-3 prs.:
Mørbrad stegt med
figner og mandler og et strejf af mynte
500 gr. Oksemørbrad
150 gr tørrede figner (gerne små)
50 gr mandelflager
Tørret mynte
2 fed hvidløg
1 stilk rosmarin
1 stilk salvie
Tør Marsala (vin) – ca. 3 dl.
Salt og peber
Halver (eller del i kvarte hvis de er store) de tørrede
figner og læg dem i blød i Marsalavinen i ½ time. De skal være dækket af vinen.
Brun mørbraden på alle sider på en pande. Læg den på et leje
af urter og hvidløg i et ildfast fad. Hæld figner og vin over, krydr med salt
og peber og godt med tørret mynte. Sæt det i en forvarmet, 200 gr varm ovn.
Drys mandelflager over når kødet har en centrum temp. på 40 C. Steg videre til kødet er
58 C
(rødt, men ikke råt). Lad hvile 20 min inden udskæring.
Marsala -skyen med figner er SOVSEN – NEJ FY ikke jævne
eller noget andet grimt. Bare sky, figner og mandler (de værste kviste
fjernes).
Tilbehør:
Lav en kartoffelmos på store bagekartofler (ca. 4-5 store)
rørt med 200gr flødeost natural, revet skal af en citron (øko), 2 fed hakket
hvidløg + salt til allersidst (husk: IKKE salt i kogevandet mens kartofler
koges, så bliver mosen lang).
Steg 150
gr brune champignon i smør.
Grønne
asparges (1 bundt) kogt let i saltet vand.
Vin: En
stor Amarone, eller Barolo (ikke spare!)
Dessert?
Den kommer senere.