 |
|
|
 |
|
Hvad er en riesenschnauzer?
Sådan ser tyskerne på den!
Riesenschnauzer
temperamentvoller, sehr angriffslustiger Hund, sonst aber von Ruhe und Besonnenheit.
Standard: möglichst genaues, jedoch erheblich vergrößertes und verstärktes Abbild eines Schnauzers mit trotzig-wehrhaften Eindruck. In zwei Farben – reines Schwarz und pfeffersalzfarben. Er wird ausschließlich auf Leistungsbasis als Schutzhund gezüchtet und ist mit seinem harten Fell witterungsunabhängig, wobei jedoch der schwarze Riesenschnauzer große Hitze nicht verträgt. Problematisch ist die Fellpflege – tägliches Bürsten und mehrmals im Jahr Trimmen. Besonders Pflege erfährt das Fell bei Ausstellungen (standardisiere Form des Fells). Daneben braucht der Riesenschnauzer viel Bewegung und will gefordert sein. Er ist kontaktfreudig, hat starkes Selbstvertrauen und eine ausgeprägten Schutztrieb. Mit seiner Vitalität und dem enormen Bewegungsdrang ist er nicht für jedermann geeignet. Leistungsmäßg liegt die schwarze Variante deutlich vor der pfeffersalzfarbenen, er ist auch mehr verbreitet
Info: Fitzinger beschreibt 1876 erstmals den "baierischen Wolfshund", der Riesenschnauzer ist also eine Höherzüchtung eines Landschlages. Man benutzte ihn zum Hüten von Schweine- und Rinderherden und zum Schutz gegen feindliche Angriffe. 1909 erstmals ausgestellt und 1910 im Pinscher-Zuchtbuch beschrieben als Münchner Schnauzer. 9 Hunde wurden eingetragen und bildeten den Grundstock der Zucht. 1923 erste Rassenkennzeichen, 1925 offizielle Anerkennung als Diensthund
Ja, hvor mange af dem vi ser i (udstillings)ringen i dag ser ud og lever op til denne beskrivelse???
kilde: www.jadu.de
Ja forskellen er bare at hun (heldigvis) ikke har kuperede ører og hale!! (Og kupering er jeg i øvrigt stærk modstander af!). Men ellers er hun virkelig en RIGTIG RIESEN ..også på den indevendige side!
Hvad er en riesenschnauzer?
En rigtig riesen er en super aktiv hund med turbo i måsen og kan køre på 23 timer i døgnet men er ikke en hund der "stresser" på samme måde som schæferen f.eks.(Så hvis du ikke gider træne et par timer hver dag, er dette ikke en race for dig). Den er stort set ikke bange for noget som helst, og er social og nysgerrig. Derudover vogter den en hel del over territorium, mad og andre rare sager. Og den er altid klar til en heftig trækkeleg hvilket gør den let at belønne og derfor let at træne. Alt dette gør den til en fremragende brugshund. Og det er mit dybtfølte ønske at der fortsat avles rigtige riesen med al den pragtfulde V-power såden en indeholder. Der findes ikke noget mere livsbekræftende.
Nederst på denne side kan du læse FCI´s racestandart. Det er interessant at se at denne indledes med at definere en riesen som "Brugshund", "anerkendt som tjenestehund siden 1925" og en "effektiv forsvarshund" og flere andre betegnelser der angår de mentale kvaliteter for riesen. Dette burde altså være en del af avlsmålet for opdrættere af riesenschnauzere og det burde være en del af indholdet når man køber en riesen. Det er det bare ikke altid.
Hvad er der sket med riesenschnauzeren?
Ja der en tendens i vores samfund til at fokusere på det udvendige. Ting og vi selv skal tage sig flot ud på facaden, indholdet har ikke lige så stor interesse. Det er med hunde som med designer-køkkener. Rigtig mange vil gerne have et stort flot køkken - men de laver aldrig mad i det! Nu bliver et køkken ikke til besvær hvis det ikke bliver brugt. Det gør en hund - særligt hvis der ligger mange hestekræfter under kølerhjelmen. Derfor har nogle avlere produceret hunde (gælder for så vidt nok også mange andre end riesenavlere) med manglende mentale egenskaber for brugsarbejde ud fra det argument at "Vi kan ikke sælge sådanne hunde, for folk har ikke tid/kapacitet til "så meget" hund!". Til det er der ikke andet at sige end at det må være de forkerte folk man ønsker at sælge hvalpe til. Eller sagt på en anden måde: Se dig om efter en anden race!Det passer heller ikke at der ikke findes hvalpekøbere der har kapacitet til "så meget hund". Tænk på alle de mennesker der dyrker brugshundesport med deres hund (desværre oftest med andre racer i den anden ende af snoren og hvorfor mon?). Men hvis man som opdrætter aldrig selv sætter sine ben i en brugshundeklub, aldrig træner eller konkurrerer med sin hund og ikke har relationer til folk i miljøet så finder man heller ikke sine hvalpekøbere her. Folk der virkelig ønsker at bruge deres hund til noget, søger efter opdrættere der kan dokumentere at deres opdræt indeholder det der skel til, for eksempel ved at vise dem på trænings- og konkurrencebanerne. Det kan godt være man ikke er en fantastisk hundefører selv. Men andre kan måske se "Wow, det er en god hund den der, hvor kommer den fra? Sådan en vil jeg ha`!"
Jeg synes det er respektløst overfor racen at ville ændre dens mentale indhold fordi man selv kun er fokuseret på det udvendige og ikke ønsker at tage "hele pakken".
Heldigvis avles der stadig gode brugsriesen. Faktisk er det sådan i dag at der findes både udstillings- og brugslinjer som to helt adskilte genpuljer fuldstændigt som vi ser det hos schæferne og andre racer med et brugsformål. Da jeg selv købte nye hunde efter helt andre afstamninger, var det som at få en helt anden race i huset. Pludselig blev det en fornøjelse at træne. Så man skal være bevidst om dette når man køber hvalp. Hvad er det du vil med din hund? Og hvad er opdrætterens avlsmål?
Det er et frit land vi lever i, og folk må jo vælge hund og avle hund lige som de selv vil (stort set). Men det er et problem at der ikke stilles krav til det mentale på avlshundene. Hvis man ikke stiller krav som man gør det til eksteriøret, ja så er der ikke fokus på det. Og hvad sker der så?
Selvom folk så ikke gider bruge deres riesen til brugsarbejde og synes det er vældig fedt med udstillinger, ja så ville de også have gavn af en større fokus på det mentale. Det er nemlig helt basale egenskaber som "mod", legeinteresse (og flere andre egenskaber, så som lydfølsomhed) den også er gal med. Er det god livskvalitet for en hund, lige meget hvad den skal bruges til, at være bange, trække sig tilbage fra folk der vil hilse, ikke turde komme ud af buret etc.? Nej, DET ER SYND FOR HUNDEN. Der burde sættes avlsmål for mentale egenskaber. Alle stambogsførte dyr burde testes så man kan få et billede af hvordan det står til og ud fra dette sætte et avlsmål for racen så vi ikke ender med nervevrag som hos collierne. Og så skulle der stilles krav om brugsprøve for at blive champion.
For nylig læste jeg om et kuld hvor opdrætteren selv betegner dem som dovne. Tænk jeg bliver så trist til mode af at læse sådan noget. Dette er ikke hunde der er i nærheden af at være en riesenschnauzer. En brugshund er ikke doven. Men det er da vældig praktisk hvis man ikke ønsker at ens have skal ligne Vojens speedwaybane (sådan som vores gør) og dermed ikke får svinet hverken hund, hus eller have til. Men imidlertid er manglende belønningsinteresse (leg m. bold, trækkamp etc.) et problem for ENHVER der vil lære sin hund noget som helst. Og selv familiehunde har brug for simpel lydighed. Livet bliver enklere med en hund hvor fundamentale (brugs)egenskaber er bevaret. Iøvrigt synes jeg det er død trist at se hunde, om de så er nok så smukke, helt uden gnist, gejst og udstråling (de er ikke engang i stand til at holde halen oprejst ved egen kraft!) som dem jeg så på udstillingen sidste gang jeg sneg mig ind til en sådan. Men det kan jo også have lidt med folks træningsmetoder at gøre....(det kan umuligt være særlig rart at blive stranguleret i den ene ende mens man holdes oprejst i halen! ).
Smukkere riesen findes ikke ;-)
"Hvad med vores hunde? Også her foregår der en udvælgelse, men nogle vil måske argumentere for at den ikke er særlig ”naturlig” længere. En godt tilpasset egenskab i dag er for eksempel en kropsbygning så nær racestandarden som muligt. Andre egenskaber som at være sygdomsfri og socialt velfungerende, er ikke lige så vigtige som før indenfor alle racer. For racehundene er det opdrættere og raceklubber der sætter rammerne for hvilke egenskaber som ”udvælges” – på godt og ondt."
"Hvis man ønsker at fremavle hunde som i ringe grad viser rædsel for høje lyde, som for eksempel fyrværkeri og skud, er det en forudsætning at der findes individer indenfor racen som genetisk set er disponeret for at tage livet med ro, selvom det brager rundt om ørerne på dem.
En tilpasning må som sagt bygge på det man hidtil har haft tilgængeligt af genetisk materiale indenfor arten. Genetisk variation opstår i udgangspunktet ved mutationer. De fleste mutationer er skadelige og forsvinder hurtigt, eller betyder så lidt at de ikke mærkes. Nogle mutationer er imidlertid hensigtsmæssige og føres videre til næste generation. Parring mellem individer som i ringe grad er beslægtede, er med til at opretholde høj genetisk variation, mens parring mellem nære slægtninge (indavl og linjeavl) reducerer den genetiske variation. Hvis man ønsker avlsfremgang indenfor en race, er det en forudsætning at den genetiske variation er stor nok. Det er derfor dårlig avlspolitik kun at bruge 5 % af de ”bedste” hunde i avl, selvom dette i udgangspunktet kan lyde fornuftigt. Det er mere fornuftigt at avle på 50 % af de bedste individer – da beholder man genetisk variation indenfor racen og dette er en god forudsætning for at holde racen sund og levedygtig på langt sigt. "
Fra Egtvedt/Køste: Lydighetstrening i teori og praksis.
RIESENSCHNAUZER Oprindelsesland: Tyskland Anvendelse: Brugshund, ledsagehund. Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde),
Sektion 1 (Pinschere og Schnauzere). Med brugsprøve. Historie: Oprindelig benyttede man Riesenschnauzeren i det sydtyske område til at drive kvægflokkene. Omkring århundredskiftet erkendte målbevidste opdrættere, at racen var kvalificeret til fremragende præstationer og tilmed besad meget værdifulde karakteregenskaber. Siden 1913 er den blevet stambogsregistreret, og allerede i 1925 anerkendt som tjenestehund. Helhedsindtryk: Stor og kraftig, snarere kompakt end slank, ruhåret – en forstørret, kraftfuld gengivelse af Schnauzeren. En effektiv forsvarshund med respektindgydende udseende. Proportioner: • Af kvadratisk bygning, således at skulderhøjden svarer omtrent til kropslængden.
• Hovedets totale længde (fra næsespids til nakkeknude) svarer til den halve ryglængde (fra manke til haleansats). Temperament: Typiske karaktertræk er dens godmodige, ligevægtige temperament og dens ubestikkelige trofathed mod sin herre. Dens sanser er højt udviklede, den er klog og lærenem, udholdende og hurtig, robust over for vejrlig og sygdom. På grund af sin medfødte modstandskraft og selvsikkerhed er den fortrinligt egnet som ledsagehund og til hundesport, samt som brugs- og tjenestehund. Hoved: Skalle : Kraftig og langstrakt, uden stærkt frem-trædende nakkeknude. Hovedet skal passe til hundens tyngde. Panden er flad, uden rynker, og forløber parallelt med næseryggen Stop : Virker tydeligt markeret på grund af øjen-brynene. Næse : Næsen er veludviklet, med store næsebor, og er altid sort. Næseparti : Afsluttes i en stump kile. Næseryggen er lige. Læber : Sorte, ligger fast og glat ind til kæberne, med lukket mundvig. Kæber, bid : Kraftig over- og underkæbe. Det fuldstændige saksebid (42 tænder i henhold til tandformlen) er kraftigt udviklet, godt sluttende og med rent hvide tænder. Tyggemusklerne er kraftigt udviklede; dog må for stærkt udviklede kinder ikke forstyrre indtrykket af rektangulær hovedform (med skæg). Øjne: Middelstore og ovale, fremadrettede, mørke, med et livfuldt udtryk. Øjenrandene slutter godt til. Side 1 af 4 RIESENSCHNAUZER Side 2 af 4 Ører: Såkaldte "klapører", højt ansatte, V-formede, båret ensartet med inderste kant af øret liggende ind mod kinden og drejet fremad mod tindingen. Ørernes folder ligger parallelt og rager ikke op over skallen. Hals: Den stærke og muskuløse nakke er stolt hvælvet, og halsen glider harmonisk over i manken. Kraftigt ansat, slank, ædelt buet og passende til hundens tyngde. Huden ved struben ligger stramt til uden folder. Krop: Overlinie : Udgår fra manken og falder let bagud. Manke : Danner overliniens højeste parti. Ryg : Kraftig, kort og stram. Lænd : Kort, kraftigt og dybt lændeparti. Afstanden fra bageste ribben til hoften er kort, således at hunden virker kompakt. Kryds : Forløber i en let runding og går umærkeligt over i haleansatsen. Bryst : Moderat bredt, med ovalt tværsnit, og når ned til albuerne. Forbrystet er markant udviklet på grund af det fremtrædende brystben. Underlinie : De kun let optrukne flanker danner sammen med brystkassens underlinie en smukt svunget kurve. Hale: Naturlig. Lemmer: Forpart: Generelt : Set forfra er forbenene kraftige og lige og ikke tæt stillede. Set fra siden er underarmene stillet lodret. Skuldre : Skulderbladet ligger fast ind mod brystkassen og er godt muskuløst på begge sider af skulderbladskammen. Oventil når det op over ryghvirvlernes torntappe. Det er stillet så skråt som muligt og godt tilbagelagt, så det danner en vinkel på ca 50º mod vandret. Overarm : Ligger godt ind til kroppen og er kraftig og muskuløs. Den danner en vinkel på 95-105º mod skulderbladet. Albuer : Godt tilliggende, hverken ud- eller indaddrejede. Underarm : Set fra alle sider fuldstændig lige, kraftigt udviklet og godt muskuløs. Håndrod : Kraftig og stabil, kun uvæsentligt fremtrædende i forhold til underarmen. Mellemhånd : Set forfra lige, set fra siden let skråtstillet mod jorden. Kraftig og let fjedrende. Forpoter : Korte og runde, med tæt sluttede og hvælvede tæer (kattepoter). Kløerne er korte og mørke, trædepuderne robuste. Bagpart: Generelt : Set fra siden er bagbenene skråtstillede, set bagfra er de parallelle og ikke tæt stillede. Overlår : Moderat langt, bredt og med kraftig muskulatur. Knæ : Hverken ind- eller udaddrejede. Underlår : Langt, kraftigt og senet, går over i et kraftfuldt haseled. Haseled : Udpræget vinklet, kraftigt og stabilt, hverken ind- eller udaddrejet. Mellemfod : Kort og stillet lodret mod jorden. Bagpoter : Korte tæer, hvælvede og tæt sluttede. Kløerne korte og sorte. Bevægelse: Spændstig, elegant og let, fri og jordvindende. Forbenene svinges så langt fremefter som muligt, og bagbenene giver med lange og fjedrende skridt det fornødne fraskub. Forbenet i den ene side og bagbenet i den anden føres samtidig fremefter. Ryg, bånd og led er faste. Hud: Tæt sluttende over hele kroppen. RIESENSCHNAUZER Side 3 af 4 Pels: Hårlag : Pelsen skal være ruhåret, hård og tæt. Den består af en tæt underuld og en absolut ikke for kort, strid dækpels, der ligger tæt til kroppen. Dækhårene er grove, lange nok til at man kan konstatere deres struktur, hverken pjuskede eller bølgede. Hårlaget på benene har tendens til at være knap så hårdt. Pande og ører er korthårede. Typiske kendetegn er et ikke for blødt skæg på næsepartiet og buskede øjenbryn, der tilslører øjnene let. Farve : • Rent sort med sort underuld.
• Peber/salt. Her gælder som mål for avlen en middel farvetone med ensartet fordelt, godt pigmenteret "peber" og grå underuld. Farvenuancer fra mørk jerngrå til sølvgrå er tilladte. Alle farvenuancer skal have en mørk maske, der understreger udtrykket og er harmonisk afpasset efter den enkelte nuance af pelsfarve. Tydeligt lyse aftegninger på hoved, bryst og ben er uønskede. Størrelse: Skulderhøjde for hanner og tæver 60 til 70 cm. Vægt for hanner og tæver 35 til 47 kg. Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk især: • Generelt for lille eller for kort hoved. • Grov eller rund skalle. • Hudfolder eller rynker i panden. • Kort, spidst eller smalt næseparti. • Tangbid. • Stærkt fremtrædende kinder eller kindben. • Lyse, for store eller runde øjne. • Lavt ansatte eller for lange, uens bårne ører. • Løs hud ved struben. • Udpræget løs halshud (Wamme), halsens overside smal. • For lang, opkrummet eller blød ryg. • Karperyg. • Affaldende kryds. • Haleansats, der hælder fremad mod hovedet. • Lange poter. • Pasgang. • Pelsen for kort, for lang, blød, bølget, tjavset, silkeagtig, hvid eller plettet eller med andre blandingsfarver. • Brun underuld. • Hos peber/salt: Ålestribe eller sort sadel. • Over eller understørrelse op til 2 cm. Alvorlige fejl: • Plump eller let bygning. Lavstammet eller højbenet.
• Omvendt kønspræg ( f eks maskuline tæver). • Udaddrejede albuer. • Stejl eller hjulbenet bagstilling. • Indaddrejede haseled. • Over- eller understørrelse på mere end 2 cm og under 4 cm. RIESENSCHNAUZER Side 4 af 4 Diskvalificerende fejl: • Sky, aggressiv, bidsk, overdrevent mistroisk eller nervøs adfærd. • Misdannelser af enhver art. • Mangelfuld type. • Bidfejl som underbid, overbid, krydsbid. • Grove fejl på enkelte områder som fejl i bygning, pels- og farvefejl. • Over- eller understørrelse ud over 4 cm. Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres. Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Dansk Kennel Klubs bemærkning: Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl O O O Standarden udgivet af FCI 29 MARTS 2006 Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité SEPTEMBER 2006 ¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK iNOVEMBER 2000 ¤ ¤ ¤
|
|
 |
|
|
|